Hvordan forbliver man sund over julen? Man behøver ikke ny utraditionel sund julemad

John Boel

Sundhed i julen

I løbet af julen spiser vi normalt rigeligt og drikker større mængder alkohol end kroppen er lavet til. Men hvordan kan vi feste med familie og venner og stadig beholde en sund krop? Man behøver heldigvis ikke ændre alle madtraditioner for at få sund julemad.

Julen er traditionen tro en tid, hvor vi mødes med familien og fester. Vi viser, at familie og venner er vigtige for os, at de er værdsat og at vi holder af dem. Det gør vi med gaver, ved at servere god mad og drikke og være venlige. Det er traditionelt en tid, hvor folk der har overskud af mad, penge, tøj osv giver det til dem, der ikke har så meget. Det er kort sagt en tid, hvor folk frivilligt deler ud af deres rigdomme og viser menneskerne i deres omgivelser at de har værdi og er vigtige.

I gamle dage, før kristendommen kom til Danmark, var det en festtid hvor man fejrede, at nu gik det mod lysere tider. Man bad til Odin, Thor og de andre nordiske guder om et frugtbart nyt år og man gjorde sig klar til den kolde tid, ved at spise rigelig med fed mad.

Da kristendommen kom til Danmark fejrede vi, at Gud kom til menneskerne i skikkelse af Jesus og skænkede fred og næstekærlighed på Jorden.

Hvordan påvirker den megen mad og drikke kroppen?

Selv om vi ikke længere behøver at gøre os klar til de kolde januar og februar måneder ved at spise store mængder fed mad, er det stadig en del af traditionen i Danmark.

Hvad er sund julemad

Fedt er egentligt ikke usundt, de fleste af os spiser bare mere af det, end der er brug for – fedt er faktisk livsnødvendig for kroppen. Selv den megen udskældte kolesterol er en uundværlig del af cellerne og mange hormoner i kroppen. Fedt er en vigtig energikilde og som vikingerne vidste, en god måde at oplagre energi til den kolde tid. Det er en nødvendig del af alle celler i kroppen og bærestof for flere vitaminer.

Jeg ved godt, at visse læger og såkaldte ernæringseksperter raser mod nogle typer fedt, men det er altså ikke farligt. Man kan dog let komme til at spise for meget fedt i forhold til hvor meget frugt og grønt man spiser og hvor meget man motionere. Det skaber en ubalance i kroppen som afhjælpes ved at spise mere frugt og grønt og motioner mere.

Spis flere appelsiner og andet frugt, mere salat, lad være med at spise så meget at du får ondt i maven og tag familien med på hyggelige gåture i rask tempo, så har du gjort meget for at opveje de ekstra mængder fed mad (efter jul skal du skære ned på fedtet igen).

Sund julemad indeholder desværre ikke store mængde sukker

Sukker er faktisk en langt større synder end fedt for sundheden i juletiden. Kroppen har kun brug for meget små mængder sukker og får rigelig gennem den normale kost. Større mængder sukker kan forårsage træthed, fedtlever, sukkersyge, åreforkalkning og en lang række andre problemer i kroppen.

Du kan læse en ganske god forklaring på sukkers virkning i kroppen her: http://www.skab-din-egen-sundhed.com/sukker.html

Spis nogle nødder, når der bliver stillet konfekt på bordet, tag kun lidt dessert og spar på småkagerne. Du kan dog spise mere sukker, hvis du dyrker hård motion. Her kræves dog mere end rolige gåture. Folk der dyrker en del hård motion, hvor vejrtrækningen bliver besværlig og hjertet banker hurtigt, kan tillade sig mere sukker end dem, der kun går nogle rolige ture eller ikke dyrker motion.

Alkohol er en nervegift

Der er nok nogle, som ikke syntes om det næste afsnit. Det skal dog skrives ellers ville jeg ikke gøre mit job ordentligt.

Alkohol er en nervegift

Alkohol er den anden store synder i juletiden. Den har en vis medicinsk værdi i små mængder, men den overvurderes meget let. Alkohol har næsten ingen gavnlige effekter for kroppen. Det er faktisk en mild nervegift. Når man drikker alkohol, går signalerne ikke så godt gennem nerverne. Det viser sig som nedsat reaktionstid, dårligere koordination af vores bevægelser og nedsat intelligens – man bliver altså dummere – selv om nogle mener, at de er klogere, jo mere de drikker.

Resultatet af alkohol overforbrug er lever skader, nervebetændelse og flere andre lidelser. Hvis man bare drikker 3-4 genstande om dagen, er det faktisk et overforbrug.

Man kan godt gå til fest uden at drikke store mængder alkohol. I mine unge år drak jeg, indtil jeg ikke kunne klare mere. I dag drikker jeg meget lidt og har det mindst lige så sjovt til festerne.

Det vigtigste man kan gøre for at forbedre sundheden i julen

Du kan godt vise familie og venner, at du holder af dem og hygge med dem, uden at stoppe dem som en kalkun og drikke dem i hegnet.

I mine øjne findes der dog noget, som er endnu vigtigere end din krops sundhed -familiesundheden. Med det mener jeg forholdene mellem de enkelte medlemmer af familien. Julen er en fantastisk tid til at få snakket med dine forældre eller børn. Det er den perfekte tid til at genskabe båndene til den bror, man kun ser en eller to gange om året eller den søster, som man næsten aldrig taler med længere.

Der er en grund til at julen kaldes hjerternes fest.

Tal om de ting I som børn holdt af at lave sammen, tal om glade minder og ting i overvandt sammen. Glem uenighederne og de dårlige sider ved den andens karakter. Gode forhold genskabes ved at tale om ting man begge mindes med glæde og ting man er enige om!

Julen er en god tid til at glemme uenighederne og vise andre, at du holder af dem. Hvem ved, måske de andre til gengæld begynder at behandle dig med mere venlighed og værdighed.

Lav bare den gode nærende julemad, som vi alle forbinder med jul. Men sørg for at gæsterne har mulighed for at spise andet end konfekt og småkager mellem måltiderne. Har du overnattende gæster kan man med fordel servere den traditionelle julemad den ene dag og traktere dem med mindre tunge retter de andre dage.

Som vært bestemmer man rimelig let, hvor meget der drikkes. En snaps til silden er helt i orden, du behøver ikke sende den rundt igen og igen. Folk tænker ikke ilde om dig, hvis snapseflasken bliver taget af bordet, når man rydder silden væk.

Akupunktur kan behandle velfærds sygdomme

Kommer ovenstående råd for sent, er der stadig hjælp at hente. Akupunktur kan behandle åreforkalkning, nervebetændelse, urinsyregigt og andre velfærds sygdomme.

Motion, sukker stop og et tilskud af krom og L-arginin er glimrende til type 2 diabetes.

Glædelig Jul!

 

Venlig hilsen

John Boel

Ejer af Boel Akupunktur