Boel Akupunktur skal hjælpe italienske læger


Akupunktør John Boel Akupunktur i Italien

Boel Akupunktur skal hjælpe italienske læger

Akupunktur er ikke særligt udbredt i Italien. Det forsøger to italienske læger at lave om på, med hjælp fra Boel Akupunktur.

Jeg var blevet inviteret derned, for at lære dem, hvordan man opnår de hurtigst mulige resultater med akupunktur, så faget kan få et bedre ry syd for alperne, og derved blive mere udbredt.

I denne weekend var jeg for anden gang i Italien, for at undervise nogle af de læger, som allerede bruger akupunktur. Corinne, min kone og daglig leder af Boel Akupunktur, taler heldigvis italiensk og var med som oversætter.

De to læger, som først henvendte sig til os, driver Italiens største akupunktur skole – Associazione Medico Agopunktori Bolognesi. Skolen ligger i Bologna, som også er stolt af at huse Europas ældste universitet (grundlagt 1088) med Italiens bedste medicinske fakultet.

Akupunktør John Boel underviser italienske læger

Mit job er at undervise dem i en moderne form for akupunktur, der hedder AcuNova. AcuNova virker specielt godt til at afhjælpe smerter, og bedre synet ved en række øjensygdomme.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er ret stolt over at blive inviteret derned. Det er ikke mange ikke-læger, som får lov til at undervise de italienske læger.

Italiensk øjenlæge dokumenterer Boel Akupunkturs resultater.

Det er faktisk også en stor hjælp for Boel Akupunktur. En af deltagerne er øjenlæge og var i Danmark for 8 år siden, på et seminar jeg holdt, for at lære at behandle visse øjensygdomme med akupunktur. Hun har siden dengang dokumenteret nøjagtigt, hvad der sker i øjnene, når vi behandler f.eks grøn stær og blodpropper i øjets vener.

Vi  har ikke selv udstyr til at foretage den slags undersøgelser, og er utrolig glad for, at det nu endelig er dokumenteret, hvordan Boel Akupunkturs behandlinger virker mod øjensygdomme.

I Danmark er der ca 1000 akupunktører til en befolkning på 5,5 millioner. I Italien er der kun 2000 akupunktører til en befolkning på 55 millioner.

I Italien skal man være læge, før man kan blive akupunktør, det behøver man ikke i Danmark. Ligesom man heller ikke behøver at være læge, før man kan læse til fysioterapeut eller kiropraktor. Det har betydet, at akupunktur ikke er særlig udbredt i støvlelandet.

De er allerede ret dygtige dernede. Sjældent har jeg set en gruppe, som kendte akupunkturens teori og placeringen af akupunktur punkterne så godt. Det er faktisk kun nødvendigt at vise dem, hvordan man kombinere de traditionelle behandlings principper og den moderne akupunktur for at opnå nogle hurtige resultater.

Med venlig hilsen

John Boel