AMD (Øjenforkalkning)
Hvad gør man, når man står med en ægte verdensnyhed og brænder efter at fortælle andre om det?
En verdensnyhed, der kan redde synet hos millionvis af mennesker?
Med mit temperament har jeg mest lyst til at råbe det ud fra alle hustage – selv om jeg ved, at jeg sandsynligvis bliver væltet ned fra taget af janteloven.
Det drejer sig i alt enkelthed om en metode, der kan hjælpe ældre mennesker, der rammes af øjenforkalkning (Aldersbetinget Macula Degeneration – AMD), der er den hyppigste årsag til blindhed i hele den vestlige verden. Alene i Danmark rammes over 10.000 mennesker om året af denne snigende øjensygdom.
AMD er den hyppigste årsag til blindhed i den vestlige verden. Sygdommen rammer hver 10. dansker over 60 år. Som 75 årig har man omkring 40% risiko for at blive ramt, og der kommer over 50.000 nye tilfælde om året i Skandinavien.
Selvom AMD også kaldes forkalkning i nethinden, har den intet med forkalkning at gøre. Sygdommen opstår, når nogle celler der sidder midt i nethinden slides. Disse 500.000 celler kaldes den gule plet eller macula, heraf navnet Macula Degeneration.
Videnskaben kender i dag ikke den egentlige årsag til AMD, men sliddet på cellerne hænger sammen med vores alder.
Personlig tror jeg, at det skyldes de såkaldte frie radikaler. Det er frie radikaler der får et æble til at rådne og jern til at ruste, og jeg synes, at ”sliddet” på cellerne i makula minder om denne proces. Teorien bestyrkes af forskning i USA, der dokumenterer, at det er muligt for over en tredjedel af AMD patienterne at stoppe tilbagegangen med antioxidanter i form af bestemte vitaminer og mineraler.
AMD findes i to former
For de 13.000, der årlig rammes af såkaldt tør AMD, udvikler sygdommen sig almindeligvis langsomt. Den såkaldte våde form udvikler sig så hurtigt, at patienten mister læsesynet i løbet af kort tid.
Lige under nethinden findes et lag der hedder pigmentepitelet. Det er det lag, der skaffer affaldsstoffer væk fra – og bringer næring og ilt til nethinden.
Tør AMD, opstår når dette ikke sker i tilstrækkelig omfang.
Våd AMD er øjets forsøg på at reparere tør AMD. Det sker ved at der dannes nye blodkar bag nethinden.
Det er disse nydannede blodkar, der kan forårsage forvrængninger af synet. De brister let og lækker blod og væske ud i nethinden. Fx kan rette linier se bølgede ud, og patienten kan dårlig genkende venner og bekendte når de møder dem på gaden.
AMD patienter mister det centrale syn og ser en sløret plet, der følger med, uanset hvor, de retter blikket hen. Vi bruger det centrale syn til at se skarpt med, fx når vi ser fjernsyn, genkender andre, læser og kører bil.
Langt de fleste AMD patienter bevarer orientering-synet og kan fortsat færdes på egen hånd og klare sig i hjemmet. De kan se det hele uden om centrum, men de ting de fokuserer på forsvinder eller er uklare.
Væggen foran vores kontor er omdannet til ”Wall of Fame”, og består af nogle få af de sportsstjerner vi har behandlet igennem årene.
Billederne herunder viser hvordan en normal seende, og en AMD patient ser ”Wall of Fame”
Og ja, de gule trøjer er ægte. Bjarne Riis og Jan Ullrich har kørt i dem i 1996 og 1997.
Sådan ser en AMD patient
Lægelig behandling af AMD
Øjenlæger kan ikke helbrede tør AMD.
De kan til gengæld hjælpe ca. halvdelen af de patienter med den våde AMD, hvis patienten kommer i behandling i tide. Sygdommen kan i bedste fald bremses, ikke kureres. Tabt syn kan heller ikke genskabes af øjenlægerne.
Der findes i dag flere behandlingsmuligheder ved våd AMD.
AcuNova
På vore klinikker har vi siden 1987, udviklet en metode til behandling af AMD og andre ”uhelbredelige” øjensygdomme.
Vi prøver hele tiden at forbedre behandlingen, så vi dag hjælper mange flere øjenpatienter end i begyndelsen.
Du kan læse meget mere om behandling af AMD og andre øjensygdomme i bogen FREMTIDENS MEDICIN, ved at trykke her.